Faktaboks

Johannes Lund Madsen
Født
1942
Død
2000

Johannes Lund Madsen, 1942-2000, dansk forfatter. Johannes Lund Madsen begyndte med fx a b se digte (1965) i en sproglegende konkretisme, men udfoldede sig snart mere surrealistisk fabulerende som i nedspildt spruttende af syre (1969) og romaneksperimentet For en person med verbale pupiller (1970).

Tidstypiske oplevelser med euforiserende stoffer får her og i andre af Johannes Lund Madsens 1970'er-bøger et litterært sidestykke i en vild, kaotisk skrift.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig