Johannes Iversen, 1904-1971, dansk botaniker, pollenanalytiker og kvartærgeolog. Inspireret af C. Raunkiær iværksatte Iversen en storstilet undersøgelse af danske søer, og gennem en enkel metode til bestemmelse af pH-variationen, sammenholdt med jordbundens saltkoncentration og pollenanalyser, kunne han udskille fortidens vegetationstyper som beskrevet i hans disputats: Biologische Pflanzentypen als Hilfsmittel in der Vegetationsforschung (1936). Iversens hovedvirkefelt blev kvartærgeologien, udmøntet i en lang række afhandlinger om Kvartærs vegetationshistorie. Draved Skov i Sønderjylland, hvor mineraljorden er dækket af årtusindgamle morlag, og hvor skovudviklingen kan studeres ved pollenanalyser, fik han fredet som forskningsområde. Iversen nød stor international anerkendelse og anses for en af pollenanalysens grundlæggere.