Johannes Flintoe

Johannes Flintoe, 1786/1787-1870, dansk-norsk maler. Skønt Johannes Flintoe var født i København og uddannet på Kunstakademiet, blev det i Norge, han lagde sit virke (1811-51) og fik betydning for billedkunsten som lærer ved Tegneskolen i Christiania (Oslo) fra 1820.

Johannes Flintoe udførte både portræt-, landskabs- og genremalerier, og han har ansvaret for Norges første monumentaludsmykning, Fugleværelset (1840-43) i Kongeslottet i Oslo. Hans fine sans for et landskabs belysning og karakter ses i gouache-serien Norske prospekter (flere i dag på Nasjonalgalleriet i Oslo). Fra 1851 levede Flintoe tilbagetrukket i Danmark.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig