Johannes Edfelt, 1904-1997, svensk lyriker og oversætter. Han brød igennem med Högmässa (1934), der i formfaste vers forener en moderne krisebevidsthed med en tidløs tro på det hellige i den erotiske forening mellem mand og kvinde. Edfelt stod modernisterne nær og udfoldede en banebrydende virksomhed som kritiker og som oversætter af ny amerikansk og især tysk lyrik. Hans omfattende lyriske værk har bevaret forbindelsen til sit klassiske udgangspunkt.