Johannes Dacus

Johannes Dacus, (lat. 'Jens fra Danmark'), magister ved universitetet i Paris, hvor han i 1280 skrev en håndbog i grammatisk teori; værket indledes med en oversigt over alle videnskaber.

Han har tillige forfattet en sofisme, dvs. et essay, der diskuterer, hvorvidt det er den samme metafysiske form, der giver et menneske dets dyriske egenskaber og dets forstand. Man ved intet yderligere om hans liv.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig