Faktaboks

Johann Tserclaes Tilly
Født
1559, Tilly, Belgien
Død
30. april 1632, Ingolstadt, Bayern, Tyskland
Statue af Johann Tserclaes Tilly
Bronzestatue af Johann Tserclaes Tilly udført af billedhuggeren Ferdinand von Miller i 1844. Opstillet i Feldherrnhalle i München, Tyskland.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Johann Tserclaes Tilly var en flamsk hærfører og greve.

Tilly var født i Brabant i De Spanske Nederlande og indledte sin militære karriere i spansk tjeneste. Fra 1610 var han chef for Bayerns hær. Som general for Den Katolske Ligas hær i Trediveårskrigen besejrede han de bøhmiske stænder i Slaget ved Det Hvide Bjerg 1620, erobrede Pfalz og slog Christian 4. ved Lutter am Barenberge i 1626.

Da svenskerne greb ind i krigen, blev Tilly i 1630 leder af kejserens og ligaens forenede hær, men blev slået af Gustav 2. Adolf ved Breitenfeld i 1631. Året efter blev han dødeligt såret under forsøget på at hindre svenskerne i at trænge ind i Bayern.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig