Johann Sigismund Kusser, Johann Sigismund Cousser,1660-1727, østrigsk komponist af ungarsk afstamning. Under et ophold i Paris kom Johann Sigismund Kusser under stærk indflydelse fra Jean-Baptiste Lully. Fra 1690 var han operakapelmester i Braunschweig-Wolfenbüttel, og fra 1705 virkede han i London og Dublin.

Der kendes titler på 14 operaer af Kusser, hvis fortjeneste var at formidle indflydelsen af fransk stil i den tyske barokmusik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig