Johann Philipp Stadion, 1763-1824, østrigsk diplomat og statsmand; greve af Stadion-Warthausen. Efter en diplomatisk karriere blev Stadion i 1806 udenrigsminister i kejserriget Østrig. Han var hovedmanden bag det europæiske oprør mod Napoleon i 1809, men fandt kun støtte i England og Sverige. Efter Østrigs nederlag, der blev beseglet ved Freden i Schönbrunn, trådte Stadion tilbage og blev afløst af von Metternich. I 1813 førte Stadion forhandlinger, der resulterede i en preussisk-østrigsk-russisk alliance mod Frankrig. Han blev finansminister i 1814 med den opgave at sanere Østrigs statsfinanser og oprettede i 1816 Den Østrigske Nationalbank.