Johann Nepomuk Hummel, 1778-1837, østrigsk pianist og komponist. Johann Nepomuk Hummel blev anset for at være periodens største pianist, bl.a. ved sin improvisationskunst, og en af dens betydeligste komponister.
Som niårig blev han elev af Wolfgang Amadeus Mozart og foretog siden talrige koncertrejser i hele Europa, bl.a. til København. Han virkede som klaverlærer i Wien og fra 1819 til sin død som kapelmester i Weimar.
Hummel skrev musik inden for alle genrer, men kendes nu kun for sin klaver- og kammermusik. Førstnævnte består af variationer, rondoer og sonater, bl.a. den lidenskabelige, fremadvisende sonate i fis-mol op. 81 (1819).
Af klaverkoncerterne kan fremhæves de to i a-mol op. 85 (ca. 1816) og h-mol op. 89 (1819), og af kammermusikken klavertrioerne, klaverkvintetten i es-mol op. 87 (1802) og septetterne i d-mol op. 74 (ca. 1816) og C-dur op. 114 (Septett militaire med bl.a. trompet, 1829).
Som overgangsskikkelse mellem wienerklassik og romantik holdt Johann Nepomuk Hummel med sin klare og sangbare spillestil fast ved den klassiske wienertradition.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.