Artikelstart
Johann Joachim Quantz, 1697-1773, tysk fløjtenist, komponist og musikskribent. Fra 1728 underviste Johann Joachim Quantz den senere kong Frederik 2. den Store i fløjtespil; efter at denne var blevet konge, flyttede Quantz 1741 til Potsdam, hvor han ansattes som hofkomponist og kammermusiker under særdeles gunstige vilkår.
Ud over ca. 500 værker for fløjte, hovedsagelig komponeret til kongen, skrev Johan Joachim Quantz lærebogen Versuch einer Anweisung die Flöte traversiere zu spielen (1752), der bl.a. indeholder værdifulde oplysninger om samtidens stilarter og opførelsespraksis.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.