Faktaboks

Johann Heinrich von Dannecker
Født
1758
Død
1841

Johann Heinrich von Dannecker, 1758-1841, tysk billedhugger. Efter at være uddannet som både balletdanser og maler blev Dannecker 1780 hofbilledhugger i Stuttgart.

Han studerede i Paris 1783-85, og under et ophold i Rom 1785-89 blev hans begejstring for den græske oldtid tempereret af Antonio Canovas stil.

Dannecker arbejdede i ti år på sit hovedværk Ariadne på panteren (1814; Ariadneum, Frankfurt am Main). Bertel Thorvaldsen stod i gæld til bl.a. Danneckers Kristus (1827-32; Sankt Emmeram, Regensburg) og busten af Friedrich Schiller (1808-10; Walhalla, ved Regensburg). Fra 1828 var Dannecker direktør for Kunstschule i Stuttgart.

Læs mere om tysk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig