Faktaboks

Johann Gottfried Walther
Født
1684
Død
1748

Johann Gottfried Walther, 1684-1748, tysk komponist, organist og musikskribent. På moderens (f. Lämmerhirt) side var Johann Gottfried Walther i familie med Johann Sebastian Bach, der var gudfar til hans ældste søn.

Fra 1707 til sin død virkede Walther som organist i Weimar. Han skrev en del vokalmusik og værker for orgel, bl.a. bearbejdelser af koncerter af forskellige samtidige komponister, men størst betydning fik han som forfatter til musikteoretiske skrifter, herunder især et leksikon (Musicalisches Lexicon, 1732), hvis artikler om begreber og musikere udgør en vigtig kilde til viden om datidens musikliv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig