Faktaboks

Johann Christian Günther
Født
1695
Død
1723

Johann Christian Günther, 1695-1723, tysk forfatter. Johann Christian Günther personificerede i sit liv og digtning spændingerne mellem senbarok og tidlig oplysningstid, men foregreb samtidig den subjektivisme, der prægede slutningen af 1700-t.

Således finder han nye toner både i sin erotiske poesi og i sit fortvivlede forsvar for sin digtereksistens over for sin forbitrede far. Hans hyldestdigte skaffede ham ikke en stilling som hofdigter, men han blev for Sturm und Drang-generationen i sin digtning og liv udtryk for kunstens misforhold til det bestående.

Johann Christian Günthers digte er samlet i Deutsche und lateinische Gedichte (1724-35; 1764).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig