Johan Thomas Lundbye

Johan Thomas Lundbye var en dansk maler, tegner og grafiker.

Under uddannelsen på Kunstakademiet 1833-1842 modtog Johan Thomas Lundbye undervisning i tegning af J.L. Lund og i maleri af dyremaler Christian Holm, men gennem omgangen med de lidt ældre Eckersberg-elever prægedes han stærkt af disses poetiske naturalisme. Lundbyes sind var modtageligt for en række af tidens strømninger, som de kom til udtryk hos bl.a. N.L. Høyen, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvig.

Som maler specialiserede Lundbye sig i landskabsmaleriet, men dyremaleriet vejede næsten lige så tungt i hans produktion. Som tegner var han i sit emnevalg til gengæld nærmest universel. Plantestudier, fra hele træer til beskedne urter, og dyrestudier, fra edderkoppen til løven i Amsterdams zoologiske have, er udtryk for en næsten encyklopædisk trang til at indfange den empiriske verdens elementer.

Enhver detalje af virkeligheden fandt han værdig til skildring, og i hans forfinede og let stiliserede pennetegninger blev konturens ornamentale virkning ofte bærende for det kunstneriske udtryk, til tider hjulpet af akvarellens renfærdige kolorit.

Et fremherskende element i både hans tegnekunst og hans skriftlige efterladenskaber er den dybt personlige stillingtagen til rollen som kunstner og menneske. Denne eksistentialisme resulterede i en ofte melankolsk selvspejling, hvilket bevidnes af rækken af selvportrætter.

I sit landskabsmaleri lagde Lundbye efter N.L. Høyens anvisninger vægten på det typisk danske. Han arbejdede i flere af sine hovedværker bevidst med at give et koncentreret billede af det sjællandske landskab, der ikke altid var i overensstemmelse med den topografiske virkelighed, fx Åben egn i det nordlige Sjælland (1842) og En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Isefjorden (1842-1843, begge Statens Museum for Kunst).

Han malede dog også virkelige egne, fx de blide landskaber omkring Frederiksværk og Arresø, ved Kalundborg samt i Nordvestsjælland, alle lokaliteter, hvortil han var knyttet gennem slægts- og bekendtskabsforbindelser. Sommeren i Vejby 1843 sammen med P.C. Skovgaard hører til hans lykkeligste og mest produktive arbejdsperioder; resultaterne heraf, en række oliestudier, glimrer endnu i dag ved deres umiddelbare friskhed.

Udenlandsrejsen 1845-1846, som bragte Lundbye til Italien via Tyskland og Schweiz med hjemrejse over Belgien og Holland, gav interessante rejsevidnesbyrd i tegning og skrift, men selve opholdet i Rom blev overvejende en skuffelse, hvor han led af hjemve eller tilpasningsvanskeligheder i forhold til kunstnerkammeraterne Jens Adolf Jerichau og Thorald Læssøe.

Efter hjemkomsten malede han bl.a. Et boelsted ved Lodskov nær Vognserup (1847, Statens Museum for Kunst) og Hankehøj ved Vallekilde (1847, Hirschsprung). I 1848 meldte Lundbye sig som frivillig soldat i Treårskrigen, men han dræbtes af et vådeskud i Bedsted i Sønderjylland, inden han nåede fronten; han er begravet på Bedsted Kirkegård.

Johan Thomas Lundbye udførte flere raderinger og tegnede talrige forlæg til xylografen Andreas Flinchs almanakker og andre udgivelser; stor popularitet vandt hans illustrationer til H.V. Kaalunds Fabler for Børn (1845). Hans dagbogsoptegnelser er udgivet i 1918 (ny udgave 1961) i Et Aar af mit Liv (1967) og i Rejsedagbøger 1845-46 (1976).