Faktaboks

Johan Otto von Spreckelsen
Født
4. maj 1929
Død
16. marts 1987
Arkitekt Johan Otto von Spreckelsen. Foto: 1986.
/Ritzau Scanpix.

Johan Otto von Spreckelsen. Sankt Nikolaj Kirke i Hvidovre er opført 1960. Med traditionelle byggematerialer som mursten og træ, geometriske grundformer og åbninger i bygningskroppen, der leder lyset ind i kirkerummet, skabte Spreckelsen et sakralt rum i balance.

.

Johan Otto von Spreckelsen var en dansk arkitekt; fra 1978 professor ved Kunstakademiet.

Johan Otto von Spreckelsen byggede katolske kirker i Hvidovre (1960) og Esbjerg (1969) og folkekirker i Vangede, Gentofte (1974) og Stavnsholt, Farum (1981).

Mest markant er Stavnsholtkirken, der symboliserer Treenigheden i de mange tredelinger i bygværket, mens omgivelserne med cirkelformationer i både brostensbelægninger og beplantninger rækker ud mod universet.

Spreckelsen er tillige kendt for at have udviklet en ny kvadrat- og kubearkitektur, der afspejler kristen tro og universel harmoni.

Kulminationen på denne arkitektur er hovedværket La Grande Arche, Menneskehedens Triumfbue, i bydelen La Défense i Paris (1989, efter international konkurrence i 1983), som han opførte sammen med civilingeniøren Erik Reitzel.

De 36 etager høje sidebygninger og deres samlende overbygning er 110,9 m høje, 112 m dybe og 106,9 m brede.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig