Johan Josef Loschmidt

Faktaboks

Johan Josef Loschmidt
født:
15. marts 1821
død:
8. juli 1895

Johan Josef Loschmidt, Jan Josef Loschmidt, 15.3.1821-8.7.1895, tjekkisk kemiker. Efter studier i Prag og Wien var han i en periode selvstændig forretningsmand, men gik fallit. I 1868 blev han professor i Wien. Her forskede han i energiforholdene ved kemiske reaktioner, kemisk bindingsteori og gassers egenskaber.

Som den første beregnede han i 1865 molekyltætheden i en gas. Udtrykt i antal molekyler pr. mol betegnes denne størrelse Loschmidt-konstanten (Loschmidts tal) L, eller Avogadros konstant, NA. Dens værdi er 6,02214129·1023 mol-1.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig