Faktaboks

Johan Adler Salvius
Født
1590
Død
24. august 1652
Johan Adler Salvius
Johan Adler Salvius. Kopi efter maleri af den hollandske portrætmaler Anselmus van Hulle (1601-1674).
Af /Sveriges Nationalmuseum.
Licens: CC PDM

Johan Adler Salvius var en svensk diplomat og friherre.

Efter omfattende studier trådte Adler i 1620 i statens tjeneste. Han blev adlet i 1629 og var en af hovedmændene i Sveriges diplomati i Tyskland under Trediveårskrigen (1618-48) og deltog herunder i udformningen af Den Westfalske Fred i 1648.

I årene 1634-1636 bidrog han til en reformering af statens administration. Oprindelig af borgerstand var Adler blandt de rådgivere, som den svenske kongemagt i 1600-tallet anvendte som et værn mod den gamle adel. Han var dronning Kristinas loyale tjener og kom i 1648 i rigsrådet trods de højadeliges modstand.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig