Joen Bille

Faktaboks

Joen Bille
Født
11. april 1944

Artikelstart

Joen Bille er en dansk skuespiller og instruktør; gift med. Bente Scavenius.

Joen Bille blev uddannet på Statens Teaterskole 1969 og spillede på flere københavnske teatre i 1970'erne; fra 1975 var han fast tilknyttet Det Kongelige Teater.

I 1981 blev han freelance og har siden i stigende omfang koncentreret sig om instruktionsopgaver; bl.a. klassikere som Willliam Shakespeares En skærsommernatsdrøm (Grønnegårds Teatret 1995) og Ludvig Holbergs Den vægelsindede (Folketeatret 1997).

Fra 1985-93 var Joen Bille leder af instruktøruddannelsen ved Statens Teaterskole og i 2000 blev han leder af skuespilleruddannelsen. Som skuespiller har han, især på mindre scener, vist et mangesidigt talent i et moderne repertoire, der spænder fra den klassisk formede rolle som kong Gustav 3. i Sven Delblancs Den store rolle (Grønnegårds Teatret 2000) over Botho Strauss' Glemslens kys til groteske gammelmandsroller i Hugo Claus' Serenade (Husets Teater 2000 og 2002). 1998-2001 medvirkede han i TV3's serie Hvide løgne på 447 afsnit.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig