Joel Lehtonen, 1881-1934, finsk forfatter. Han hører til det tidlige 1900-t.s eksperimenterende forfattergeneration. Derudover forholder han sig hele tiden ironisk både til det finske folk, som han skildrer, og til sin egen fremmedgjorte holdning over for dette folk. Han debuterede i 1904 med prosaagtige digte i nyromantisk ånd. Højdepunktet i forfatterskabet er romanen Putkinotko (1919-20), som er radikal både i struktur og indhold. Den kommenterer kritisk den tragiske borgerkrig 1918, indeholder ironisk-satirisk samfundsskildring, naturalistisk-groteske personportrætter, lyriske naturscenerier og idealisme, der bliver til skeptisk realisme. Romansatiren Åndernes kamp (1933) behandler i eksperimentel form samtidens fascistoide tendenser.
Joel Lehtonen
Faktaboks
Joel Lehtonen
- Født
- 1881
- Død
- 1934
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.