Joaquim Pedro de Oliveira Martins, 1845-1894, portugisisk autodidakt historiker. Oliveira tilhørte 1870-generationens moderne gennembrud. Hovedværkerne História de Portugal (1879) og Portugal Contemporâneo (1881, Vor tids Portugal) giver en provokerende, men yderst indflydelsesrig samlet fortolkning af landets historie ud fra idéen om nationens dannelse og ekspansion, en idé, landets kollektive vilje skulle gøre til virkelighed.