Joachim Gersdorff, 11.11.1611-19.4.1661, dansk rigshofmester og rigsdrost. Gersdorff blev efter uddannelse i udlandet knyttet til den udvalgte prins Christians hof frem til 1641. Herefter blev han valgt til landkommissær i Skåne i 1646, og i 1648 efter Frederik 3.s tronbestigelse blev han optaget i rigsrådet. Han udnævntes til statholder i København og efterfulgte i 1652 den landflygtige Corfitz Ulfeldt som rigshofmester. I oktober 1660 blev han af kongen udnævnt til rigsdrost og præsident i Statskollegiet, men døde kun et halvt år senere.
Joachim Gersdorff
Faktaboks
Joachim Gersdorff
- Født
- 11. november 1611
- Død
- 19. april 1661
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.