Joachim Bueckelaer, Joachim Beuckelaer, ca. 1533-ca. 1575, flamsk maler, formentlig født i Antwerpen, hvor han virkede som mester fra 1560.

Joachim Bueckelaer blev uddannet hos sin onkel, Pieter Aertsen, og ligesom denne malede han monumentale markeds- og køkkenstykker, gerne med et overdådigt udbud af frugter, grøntsager og andre madvarer og som regel med fremstillinger af bibelske motiver i billedernes baggrund. Hans arbejder får derfor ofte et moraliserende indhold.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig