Faktaboks

Jože Plečnik
Født
1872
Død
1957

Jože Plečnik, Josef Plečnik, 1872-1957, slovensk arkitekt og designer. Han var elev af Otto Wagner i Wien, blev lærer ved kunstindustriskolen i Prag 1911 og var 1920-56 professor ved arkitekturafdelingen på universitetet i Ljubljana. I Wien vakte han opmærksomhed med bl.a. kontorhuset Zacherlhaus (1903-05) og Heiligen-Geist-Kirche (1910-13). I Prag ledede han restaureringen af den gamle bydel Hradčany 1921-35. Herefter opførte han en lang række offentlige bygninger, kirker, broer, park- og pladsanlæg m.m. i Ljubljana, ligesom han udformede bl.a. interiører og møbler, altre og kirkeinventar.

Med udstillinger af sine arbejder i Europa og USA i 1980'erne og 1990'erne blev Plečnik med sin personligt prægede klassicistiske udtryksform placeret som en pioner inden for det moderne gennembrud i 1900-t.s arkitektur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig