João Guimarães Rosa

João Guimarães Rosa var en brasiliansk forfatter og den betydeligste fiktionsprosaist i 1900-tallets portugisisksprogede litteratur.

Rosa blev uddannet og arbejdede som læge, men virkede fra 1934 i udenrigstjenesten. Han debuterede 1946 med fortællingerne Sagarana, der med en fornyende kombination af regionalisme og Rosas helt særlige og stadig mere eksperimenterende skrivemåde straks vandt anerkendelse. Hans gennembrud nationalt og internationalt kom 1956 med den store roman Grande Sertão: Veredas (på dansk Djævelen på vejen, 1997), som Rosa lod udgive næsten samtidig med de ikke mindre banebrydende langnoveller i samlingen Corpo de Baile (1956, Balletkorps).

I sine tekster bevæger Rosa, der på én gang står isoleret og danner epoke i sit lands litteratur, sig inden for en symbolladet regional motivverden. Det indre Brasiliens ødemark, kaldet sertão, danner den mytiske ramme om en universel tematik centreret omkring menneskets grundlæggende etiske valg. Mønstergyldig er "Flodens tredie bred" (fra Primeiras Estórias, 1962, Første historier, udgivet på dansk i Latinamerikanske noveller, 1972 ) og endnu mere "Mio tio o iauretê" (1961, Min onkel jaguaren, i Estas Estórias, 1969, Disse historier) om en jaguarjæger, der bliver ét med det dyr, han jager.