Jim Crow-love

Jim Crow-love er en amerikansk betegnelse for raceadskillelsespolitikken i Syden 1877-1954. Navnet Jim Crow hidrører fra folkelig underholdning i slutningen af 1820'erne, hvor hvide skuespillere optrådte som sorte med sortmalet ansigt. Derefter brugtes det i Nordstaterne om jernbanevogne, reserveret for sorte.

Faktaboks

etymologi:

2. ord engelsk crow 'krage'

Efter Reconstruction-perioden 1865-1877 efter Den Amerikanske Borgerkrig blev Jim Crow samlebetegnelse for de sydlige enkeltstaters forsøg på at fastholde de sorte som en mindreværdig race. Lovene legitimeredes af højesteretsafgørelsen i Plessy versus Ferguson-sagen i 1896, som først blev officielt ophævet i 1954.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig