Jiaxing, Chiahsing, by i Zhejiangprovinsen i det østlige Kina; 851.000 indb. (2002). Byen ligger ved den gamle Kejserkanal og ved jernbanen Hangzhou-Shanghai. Byens industri fremstiller silkestoffer og andre tekstiler samt lædervarer og papir, herunder en stor del af Kinas enorme produktion af cigaretpapir.