Faktaboks

Jette Lundbo Levy
Født
1940

Jette Lundbo Levy, f. 1940, dansk litteraturforsker, lektor ved Københavns Universitet. Hendes evne til i en personlig, essayistisk stil at forbinde samfundsengagement, feminisme og æstetisk følsomhed blev en vigtig inspirationskilde for kvindelitteraturforskningen.

I De knuste spejle (1976) analyseres beskrivelsen af kvinderollen i nyere dansk kvindelitteratur, og i hovedværket Dobbeltblikket (1981) om Victoria Benedictssons forfatterskab formuleres den centrale tese om den kvindelige forfatters dobbeltblik på sit eget køn: Hun må forsøge at forene sine personlige erfaringer med det patriarkalske samfunds kvindebillede.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig