Jette Drewsen

Jette Drewsen er en dansk forfatter. Debutromanen Hvad tænkte egentlig Arendse? (1972) vakte i samklang med tidens feminisme opsigt med beskrivelsen af den oversete akademikerhustru og småbørnsmor, der gør oprør.

Spejlingen af mellemlagskvindens liv videreførtes i romaner gennem 1970'erne og 1980'erne. Fuglen (1974) og Pause (1976) viser kvinder, der kæmper med det splittede liv som enlige mødre, elskerinder og skabende personer; de efterfølgende romaner med store persongallerier er kvinde- og tidsbilleder med synspunktet, at især kvinder og børn blev ramt af tidens bevægelser i nogle årtier, hvor tradition, moral og livsvilkår ændrede sig hastigt.

Udsøgt behandling (1986) udvider tidsbilledet med portrætter af mennesker, der befinder sig på kanten af velfærdssamfundet. Men "der er også en længsel, man ikke kan forholde sig sociologisk til", som hovedpersonen i Midtvejsfester (1980) siger. Denne længsel danner klangbunden i alle Drewsens romaner.

Humor og lethed præger En smuk mand i farver (1989) om et umage par, der prøver lykken sammen. Stilistisk anslås nye toner i trilogien Lillegudsord (1992), Jubeljomfru (1993) og Filihunkat (1994), en utraditionel beretning om en piges opvækst og vej til identitet set i lyset af hendes forhold til sproget.

I 2001 kom Lisbets søster, en erindringsbog med udspring i den ulykke under fælles leg, der medførte søsterens død. Med mod og analytisk kraft undersøger forfatteren ulykkens indvirkning på hendes barndom og videre liv.

Rejseberetningen Det inderste råstof (2004) fortæller med en næsten arkaisk sprogtone om mødet med tuaregerne i Sahara og overlevelse på andre vilkår, end den vestlige livsform sætter.