Jesuskirken

Jesuskirken, kirke i Valby i København er tegnet af Vilhelm Dahlerup og opført 1884-91 for Ny Carlsberg Kirkelegat, stiftet af Carl og Ottilia Jacobsen.

Den treskibede basilika er inspireret af oldkristen, byzantinsk og romansk arkitektur. I det rigt udstyrede indre, domineret af glatte granitsøjler med udskårne baser og kapitæler, er glasmalerier af Christen Nielsen Overgaard, døbefont af J.A. Jerichau samt vægmalerier, relieffer og skulptur af bl.a. Ludvig Brandstrup og Stephan Sinding. Orglet er udført 1890 af A. Cavaillé-Coll.

Krypten rummer bryggerne Jacobsens familiebegravelser; det 52 m høje fritstående klokketårn opførtes 1894-95 til minde om Carl Jacobsens ældste søn Alf, der døde i 1890.

Kirkens hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig