Jesu syv ord på korset

Jesu syv ord på korset er syv citater, der tillægges Jesus under korsfæstelsen.

Faktaboks

også kendt som:

de syv korsord

De er samlet fra alle fire evangelier og nævnes her i dén rækkefølge, som er blevet tradition:

Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør (Lukasevangeliet, 23,34; om dem, der korsfæstede ham);

Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis (Lukasevangeliet, 23,43; til én af de andre korsfæstede);

Kvinde, dér er din søn. Dér er din mor (Johannesevangeliet, 19,27; til hhv. Jomfru Maria og apostlen Johannes);

Elí! Elí! lemá sabaktáni? (Matthæusevangeliet, 27,46 og Markusevangeliet, 15,34, der dog har Eloí i stedet for Elí), aramæisk for Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? – råbt med høj stemme; en gengivelse af Salme 22,2;

Jeg tørster (Johannesevangeliet, 19,28);

Det er fuldbragt (Johannesevangeliet, 19,30);

Fader, i dine hænder betror jeg min ånd (Lukasevangeliet, 23,46).

Flere komponister har skabt værker over de syv korsord, bl.a. Heinrich Schütz (1645), Joseph Haydn (1787), Saverio Mercadante (1838) og César Franck (1859). Også i nyere tid har de syv korsord været inspirationskilde for komponister, bl.a. Sofja Gubajdulina i instrumentalværket Partita for cello, bajan (en russisk harmonika) og strygere (1982).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig