Jesu lignelser

Nogle af lignelserne findes i flere evangelier, i enkelte tilfælde i varierende skikkelse. Kun tre sådanne parallelsteder er anført.

• Arbejderne i vingården (Matth. 20, 1-14)
• Den barmhjertige samaritaner (Luk. 10, 23-37)
• De betroede talenter/pund (Matth. 25, 14-30; Luk. 19, 11-27)
• Børnene på torvet (Matth. 11, 16-19)
• Farisæeren og tolderen (Luk. 18, 9-14)
• Figentræet (Matth. 24, 32-36)
• Den fortabte søn (Luk. 15, 11-32)
• Den gældbundne tjener (Matth. 18, 23-35)
• Klinten i hveden, se >Ukrudtet i hveden
• Kongen som krigsherre (Luk. 14, 31-32)
• Kongesønnens bryllup (Matth. 22, 1-14; Luk. 14, 15-24)
• Den kostbare perle (Matth. 13, 43-46)
• Det mistede får, se >Det vildfarne får
• Rajgræsset i hveden, se >Ukrudtet i hveden
• Den rige bonde (Luk. 12, 13-21)
• Den rige mand og Lazarus (Luk. 16, 19-31)
• Sennepsfrøet (Matth. 13, 31-32)
• Skatten i marken (Matth. 13, 44)
• Den store nadver (Luk. 14, 15-24)
• Surdejen (Matth. 13, 33)
• Sædemanden (Matth. 13, 1-9 og 18-23)
• Sæden, der gror af sig selv (Mark. 4, 26-29)
• Den tabte mønt (Luk. 15, 8-10)
• De ti brudejomfruer (Matth. 25, 1-13)
• De to huse (Matth. 7, 24-27)
• De to sønner og vingården (Matth. 21, 28-31)
• Den tro og kloge husholder (Luk. 12, 35-48)
• Tårnbyggeren (Luk. 14, 28-30)
• Det ufrugtbare figentræ (Luk. 13, 6-9)
• Ukrudtet i hveden (Matth. 13, 24-30 og 36-43)
• Den uretfærdige dommer og enken (Luk. 18, 1-8)
• Den utro godsforvalter (Luk. 16, 1-9)
• De utro vingårdsmænd (Matth. 21, 33-46)
• Verdensdommen (Matth. 25, 31-46)
• Det vildfarne får (Matth. 18, 12-14; Luk. 15, 1-7)
• Voddet (Matth. 13, 47-49)

Den litterære genre kan være vanskelig at bestemme; dog drejer det sig om billedtale, der også kendes fra Det Gamle Testamente (fx 2.Sam. 12,1-4; Es. 5,1-7) og fra rabbinsk litteratur og har træk fælles med folkelig fortælling, fx Æsops fabler.

Al billedtale fra gåder og ordsprog til detaljerede allegorier kan på hebraisk kaldes meshalim 'lignelser'. Afgørende er, at der findes en del, hvori lignelsen fortælles, og en del, hvori billedtalen tydes. Af de tydninger, som enkelte lignelser er forsynet med (fx Mark. 4,13-20; Matth. 13,36-43), fremgår det, at en senere tid ikke altid har forstået billedtalen.

Der kan skelnes mellem billedord eller sammenligninger (fx Luk. 13,32), egentlige lignelser, hvor noget typisk skildres (fx Mark. 4,30-32), parabler, hvor noget usædvanligt fortælles (fx Luk. 16,1-7), eksempelfortællinger (fx Luk. 10,30-37) og allegorier (fx Mark. 4,3-9 i den efterfølgende tydning). Ikke alle Jesu lignelser kan anses for at være autentiske.

Se også Jesus Kristus.