Jessica Lange

Faktaboks

Jessica Lange
født:
20. april 1949

Jessica Lange fotograferet ved uddelingen af Golden Globe Awards i 2009.

.

Jessica Lange, Jessica Phyllis Lange, f. 20.4.1949, amerikansk skuespiller. Jessica Lange debuterede i King Kong (1976) og fik siden sit gennembrud i Bob Rafelsons The Postman Always Rings Twice (1981, Postbudet ringer altid to gange).

Her fra udviklede hun sig til at blive en af de mest alsidige amerikanske karakterstjerner i 1980'- og 1990'erne.

Blandt Jessica Langes film kan nævnes Frances (1982), hvor hun portrætterede filmstjernen Frances Farmer, der blev offer for mccarthyismen, Tootsie (1982), Country (1984), Sweet Dreams (1985) om country & western-stjernen Patsy Cline, Martin Scorseses Cape Fear (1991) Blue Sky (1994, optaget 1990) og A 1000 Acres (1997, 1000 tønder land).

Efter årtusindskiftet har hun bl.a. medvirket i Tim Burtons Big Fish (2003), Jim Jarmuschs Broken Flowers (2005) og Wim Wenders' Don't Come Knocking (2005), hvor hun spiller over for sin samlever gennem mange år, Sam Shepard.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig