Jesper W. Nielsen

Faktaboks

Jesper W. Nielsen
født:
1962

Jesper W. Nielsen, Jesper Westerlin Nielsen, f. 1962, dansk filminstruktør; oprindelig uddannet som filmklipper 1983-86 på Den Danske Filmskole. Allerede med kortfilmene Retfærdighedens rytter (1989) og Hjerter i slør (1992) viste Jesper W. Nielsen talent for at instruere børne- og ungdomsfilm, der blev udbygget med den stort anlagte historiske børnefilm Den sidste viking (1997) og fulgt op af den symbolske børnefabel Forbudt for børn (1998).

Det tragikomiske og psykologiske drama Okay (2002) med Paprika Steen i hovedrollen blev en stor publikumssucces. Den fulgtes op med dramaet Manden bag døren (2003) og den folkelige komedie Store planer (2005).

2017 modtog Jesper W. Nielsens film Der kommer en dag (2016) en Robert i kategorien årets danske spillefilm.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig