Jesper Asholt, f. 1960, dansk skuespiller. Jesper Asholt er uddannet ved Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1991 og har bl.a. medvirket i flere Shakespeare-opsætninger.
På film har han især markeret sig med vittige karakterroller, først og fremmest som den retarderede bror i Mifunes sidste sang (1999, Robert, Bodil). Han har desuden bl.a. spillet med i Let's Get Lost (1997), Bornholms stemme (1999), Erik Clausens Ledsaget udgang (2007) og Kunsten at græde i kor (2007, Bodil).
På tv har Jesper Asholt fx medvirket i serierne Edderkoppen (2000) og Nikolaj og Julie (2002-03).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.