Jes Fomsgaard

Faktaboks

Jes Fomsgaard
født:
1948

Jes Fomsgaard, f. 1948, dansk tegner og grafiker. Jes Fomsgaard har især arbejdet med radering. Hans værker er ofte skabt i serier i en fint gradueret grafisk blandingsteknik, der med sin bløde dybdevirkning og sit antydede reliefpræg giver motiverne med mennesker i arkitektoniske visioner en uvirkelig, men pågående karakter.

Jes Fomsgård blev 1985 leder af den grafiske skole ved Det Fynske Kunstakademi, som han 1992-98 var rektor for. Han har også inddraget maleri og andre teknikker i sit kunstneriske arbejde, der omfatter flere større udsmykningsopgaver, bl.a. til Københavns Universitet (2003) og Frederiksberg Gymnasium (2004).

I 2001 modtog Jes Fomsgaard Eckersbergs Medalje.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig