Jerntæppet

Jerntæppet er en betegnelse, der blev anvendt i Vesten under den kolde krig for at markere opdelingen i Europa mellem de frie demokratier i vest og de ufrie, kommunistiske stater under det sovjetiske diktatur i øst.

Begrebet blev almindelig kendt, efter at Winston Churchill brugte det i en tale i Fulton, Missouri, USA, 5. marts 1946. Her erklærede den tidligere premierminister: "Fra Stettin ved Østersøen til Trieste ved Adriaterhavet har et jerntæppe sænket sig over Europa." Jerntæppet forsvandt som aktuel betegnelse med Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere i Den store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig