Jernhatten

Jernhatten, moræneknold med en 35 m høj tilgroet litorinahavsklint ved Djurslands østkyst 8 km nordøst for Ebeltoft. Toppunktet ligger 49 m.o.h. Den sydvendte klint og de grusede strandvolde ved foden rummer sjældne planter. Af hensyn til udsigten - hvor man bl.a. kan se til en anden 'jernhat', øen Hjelm - blev Jernhatten fredet 1927. Den indgår i Nationalpark Mols Bjerge.

Ved udløbet af Havmølle Å findes rester af skanser fra krigen 1807-14; de indgår i den samlede fredning på 266 ha.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig