Jeremy Irons

Faktaboks

Jeremy Irons
Født
1948

Jeremy Irons.

.

Artikelstart

Jeremy Irons, f. 1948, britisk skuespiller. Jeremy Irons fik et internationalt gennembrud i tv-serien Brideshead Revisited (1981, Gensyn med Brideshead) og har siden især spillet romantisk lidenskabelige personer bag en tilkæmpet rolig og aristokratisk facade, fx i The French Lieutenant's Woman (1981, Den franske løjtnants kvinde) og Bille Augusts The House of the Spirits (1993, Åndernes hus).

Blandt Jeremy Irons' andre betydelige film er Dead Ringers (1988, Blodbrødre), Kafka (1991) og Stealing Beauty (1996, Forførende skønhed). Han fik i 1990 en Oscar for rollen som danskeren Claus von Bülow i Reversal of Fortune (1990, Frikendt ..?).

Blandt hans øvrige film er Die Hard With a Vengeance (1995, Die Hard: Mega Hard), The Man in the Iron Mask (1998, Manden med jernmasken), Kingdom of Heaven (2005), science fiction-dramaet High-Rise (2015) og The Man who knew infinity (2015).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig