Jeppe Vontillius, 1915-1994, dansk maler. Han blev malersvend 1935 og var 1936-37 og 1940-42 elev af P. Rostrup Bøyesen; fra 1965 underviste han på Det Jyske Kunstakademi. Vontillius' foretrukne motiver var figurer, især kvindeskikkelser, og landskaber, malet i en forenklet udtryksform med dæmpet, gråstemt kolorit af især jordfarver. Han udførte udsmykningsopgaver til bl.a. Haslev Højskole (1969) og Folketinget (1976). Vontillius var medstifter af Bølleblomsten i 1942 og medlem af Martsudstillingen 1957-82; i 1963 modtog han Eckersbergs Medalje.
Jeppe Vontillius
Faktaboks
Jeppe Vontillius
- Født
- 1915
- Død
- 1994
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.