Faktaboks

Jens Ulstrup
Født
23. juni 1941

Jens Ulstrup, f. 23.6.1941, dansk kemiker, professor i uorganisk kemi ved Danmarks Tekniske Universitet fra 1984. Jens Ulstrups videnskabelige produktion vedrører især elektriske ladningstransportprocesser i kemiske, elektrokemiske og biologiske systemer med vægt på såvel eksperimentel observation som teoridannelse.

Han har haft et udstrakt internationalt samarbejde, bl.a. med russiske kolleger. Jens Ulstrup er således sammen med russeren A.M. Kuznetsov forfatter til monografien Electron Transfer in Chemistry and Biology (1999) om elektronoverførselsreaktioner i kemi og biologi. Medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig