Jens Laursøn Emborg, 1876-1957, dansk komponist og organist. Han var læreruddannet og underviste 1897-1939 på seminariet i Vordingborg; 1906-52 var han tillige organist ved Vordingborg Kirke. Emborg komponerede orkestermusik (bl.a. fem symfonier), kirke- og kammermusik, operaer og vokalmusik til undervisningsbrug.