Faktaboks

Jens Jacob Tychsen
Født
1975

Jens Jacob Tychsen er en dansk skuespiller. Tychsen besidder en sikker fornemmelse for både det følsomme og det grotesk-tragiske i såvel klassiske som moderne skuespil, ofte parret med en aristokratisk fremtoning i helte- og elskerrollerne, fx som Horace i Molières FruentimmerskolenDet Kongelige Teater (2000), og en overdådig verbal og kropslig parodieringskunst, fx som den livstrætte hest i Kenneth Grahams (1859-1932) Vinden i piletræerne på Det Kongelige Teater (2002).

Talentets spændvidde og bærekraft er nok stærkest demonstreret i roller som George i Edward Albees Hvem er bange for Virginia Woolf?Aarhus Teater (2003), den opblæste og opkørte titelperson i Ludvig Holbergs Jean de France på Grønnegårdsteatret (2004) og den karismatiske, renhjertede og sindsforvildede Johannes i Kaj Munks Ordet på Det Kongelige Teater (2008).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig