Jens Holmboe, 1880-1943, norsk botaniker, fra 1914 professor i Bergen, senere Oslo. Hans Planterester i norske torvmyrer (1903) blev indledningen til en række afhandlinger om Norges vegetationshistorie og skaffede ham stipendium til en Cypernrejse. Resultatet blev det store værk Studies on the Vegetation of Cyprus (1914), som har dannet grundlaget for studiet af Middelhavslandenes plantegeografi. Cypern blev valgt, fordi øen langt mindre end fx Norge er præget af istiderne; således var Cypern aldrig isdækket.