Jens Grand

Jens Grand, d. 1327, ærkebiskop af Lund 1289-1302 og af Bremen 1310-ca. 1318. Jens Grand var doktor i kirkeret og blev senest i 1283 domprovst i Roskilde. Hans indsættelse som ærkebiskop i 1289 skete på trods af, at han var i slægt med og formodentlig sympatiserede med den gruppe stormænd, der to år før var blevet dømt fredløse for mordet på Erik 5. Klipping. Jens Grands forhold til Eriks søn, Erik 6. Menved, kan derfor næppe have været godt, og 9.4.1294 blev han fængslet af kongens bror Christoffer (2.) og indsat i Søborg Slots tårn. Herfra flygtede han senere under dramatiske omstændigheder til Rom, hvor han over for paven lagde sag an mod Erik.

Jens Grand og Erik førte 1296-1302 to lange og uforsonlige retssager ved pavehoffet. Den første retssag afsluttedes ved dom i 1297, og Jens Grand blev forlangt genindsat og tilkendt en stor erstatning. Erik forhindrede imidlertid, at dommen blev eksekveret, og fik retssagen genoptaget. I 1302 faldt en ny dom, der gik Jens imod. Han blev tvangsforflyttet fra sit ærkebispesæde i Lund til Riga, hvilket han pure nægtede at efterkomme.

I 1310 blev Jens Grand udpeget til ærkebiskop af Bremen, hvor han dog snart kom i strid med både gejstlige og lægfolk. Endnu i 1318 fungerede han i Bremen, men sine sidste år tilbragte han ved pavehoffet i Avignon.

Jens Grand var ærkebiskop i en tid med strukturel konflikt mellem kongemagten og ærkebispesædet, og hans kantede personlighed kan have medvirket til at skærpe konflikten. Omvendt var han højtbegavet og trods sit nederlag i 1302 værdsat af pavestolen. Han oppebar betroede hverv for paven i sit ufrivillige eksil, døde velhavende og kan næppe trods sin forvisning betegnes som en ulykkelig skæbne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig