Jens F. Rehfeld

Faktaboks

Jens F. Rehfeld
Født
1941

Jens F. Rehfeld, Jens Frederik Rehfeld, f. 1941, dansk læge; professor i medicinsk biokemi ved Aarhus Universitet 1976-81 og siden professor i klinisk biokemi ved Københavns Universitet, hvor han som overlæge leder klinisk-biokemisk afdeling på Rigshospitalet. Han har markeret sig internationalt med sin forskning vedrørende mave-tarm-kanalens hormoner, især gastrin og cholecystokinin, som han også har påvist i hjernen og andre organer uden for mave-tarm-kanalen. Det er dermed erkendt, at tarmhormoner er generelle signalstoffer.

I 1980'erne og 1990'erne var han den mest citerede dansker i international videnskabelig litteratur. Han modtog Anders Jahre-prisen for juniorforskere i 1980 og for seniorforskere i 1996 samt Novo Prisen i 1982.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig