Faktaboks

Jens Enevoldsen

Jens Evald Enevoldsen

Født
23. september 1907, København
Død
23. maj 1980, København
Jens Enevoldsen mod Tan Hoan Liong
Jens Enevoldsen spiller mod Tan Hoan Liong ved IBM Chess Tournament, 5. juni 1961.

Jens Enevoldsen var en dansk skakspiller og -forfatter.

Enevoldsen vandt i perioden 1940-1960 fem gange det danske mesterskab og var landets førende spiller, indtil Bent Larsen gjorde sin entré på skakscenen. Han fik titlen international mester i 1950. Enevoldsen spillede i perioden 1933-1972 140 landskampe med 147 partier. Ingen anden har spillet på landsholdet i en så lang periode.

Enevoldsen var i en årrække en farverig skakredaktør ved dagbladet Politiken, og hans forfattervirksomhed var betydelig; bl.a. selvbiografien 30 år ved skakbrættet (1952) og Verdens bedste skak I-II (1966-1968).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig