Jens Bjørneboe var en norsk forfatter og en af de skarpeste polemikere i norsk litteratur. Dele af forfatterskabet løber parallelt med hans mange indlæg i den offentlige debat. Især kritiserede han kriminalforsorgen samt rets- og fængselsvæsnet. Hans biseksualitet, hans alkoholisme og selvmord bidrog til den romantiske kunstnermyte.
Jens Bjørneboe blev kendt af en bredere offentlighed i Skandinavien, da der i 1967 rettedes en pornografianklage mod hans roman Uten en tråd (1966, dansk titel Uden en trævl). Han solgte filmrettighederne til det danske selskab Palladium, der i 1968 udsendte den trivielle softpornofilm Uden en trævl, der kun løseligt havde med forlægget at gøre.
Bjørneboe knyttede sig tidligt til antroposofferne og var en tid lærer ved en Rudolf Steiner-skole. I 1960'erne blev han venstreradikal og anarkist. Hele forfatterskabet er imidlertid præget af en stærk individualisme med heftige angreb på formyndere af alle slags. I romanen Jonas (1955, på dansk i 1956) går han således til angreb på det norske skolesystem, mens Under en hårdere himmel (1957) er en kritik af retsopgøret efter 2. Verdenskrig. I Den onde hyrde (1960, på dansk i 1961) får fængselsvæsnet drabelige hug. Den spændingsfyldte Haiene (1974, på dansk i 1976) kan læses både som en realistisk sømandsroman og som en allegorisk beretning.
Som dramatiker var Bjørneboe inspireret af Bertolt Brecht. Med Fugleelskerne (1966) og Semmelweiss (1968) vandt han international anerkendelse. Han skrev desuden mange teoretiske artikler om dramatik, samlet i Om Brecht (1977) og Om teater (1978). Bjørneboe er det sidste betydelige skud på Bjørnson-stammen i norsk litteratur.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.