Jens Bielke

Faktaboks

Jens Bielke
født:
2. februar 1580
død:
7. november 1659

Jens Bielke var en norsk rigskansler. Efter studieophold i udlandet og sekretærarbejde i Danske Kancelli 1605-1609 fik Bielke i 1614 som rigskansler i Norge opsynet med det norske retsvæsen. Hans sagkundskab gjorde ham til selvskrevent medlem af mange kommissioner, og han udfærdigede en række betænkninger om juridiske og økonomiske forhold.

Også Hannibal Sehested drog i sin statholderperiode 1642-1651 nytte af hans råd. Bielke synes at have støttet Sehesteds opbygning af en mere selvstændig norsk administration. Han arbejdede desuden for større privilegier til den norske adel, men fik dog i 1639 afskaffet dens ret til at oprette nye, skattefrie sædegårde. Ifølge en tvivlsom overlevering skal Bielke i 1648 have omtalt Norge som et arverige. Ved køb, arv og giftermål blev han Norges største adelige godsejer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig