Jens Adolf Jerichau

Faktaboks

Jens Adolf Jerichau

Adolf Jerichau

Født
17. april 1816, Assens
Død
24. juli 1883
Jerichaus Panterjægeren i bronze.
Af .

Artikelstart

Jens Adolf Jerichau var en dansk billedhugger. Efter uddannelsen på Kunstakademiet i årene 1831-1837 opholdt Jens Adolf Jerichau sig fra 1838 til 1848 i Rom, hvor han arbejdede ca. et år i Bertel Thorvaldsens atelier og giftede sig med maleren Elisabeth Baumann.

Påvirkningen fra Thorvaldsen ses tydeligst i det tidlige hovedværk Herkules og Hebe (1845, originalmodel på Glyptoteket) og i den monumentale Kristus (1849, gips på Glyptoteket). Figurgruppen Panterjægeren (1845-1846, i bronze 1873 på Statens Museum for Kunst) vandt europæisk berømmelse.

Her brød han til dels med den statuariske, nyklassicistiske ro og indførte et dramatisk bevægelsesmotiv, der var i overensstemmelse med indholdet: En jæger har bortrevet en panterunge fra moderen, som i samme øjeblik går til angreb.

Med denne udtryksform kom Jens Adolf Jerichau til at præge dansk billedhuggerkunst i sidste del af 1800-tallet. Jerichaus psykologiske indsigt kom til udtryk i fx Adam og Eva efter syndefaldet (1847-1849, Glyptoteket; omarbejdet version fra 1855-1856 på Statens Museum for Kunst), mens hans eminente marmorbehandling ses i Badende piger (1862, i marmor 1873-1883 på Statens Museum for Kunst).

Blandt de få offentlige monumenter er H.C. Ørsted-monumentet i Ørstedsparken i København (1860-1871, afsløret 1876).

Jens Adolf Jerichau var professor ved Kunstakademiet fra 1849 og i en periode dets direktør. Han blev hædret med bl.a. Thorvaldsens Medalje i 1847, medlemskab af flere europæiske kunstakademier og en æresdoktortitel ved Københavns Universitet i 1879; i 1881 blev han æresborger i fødebyen Assens.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig