Faktaboks

Jens-Kristian Lütken
Født
10. december 1981, Viborg
Jens-Kristian Lütken

Jens-Kristian Lütken.

Jens-Kristian Lütken er en dansk politiker fra Venstre, fra 2022 beskæftigelses- og integrationsborgmester i København og fra samme år landsformand for Europabevægelsen.

Lütken er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Han blev i marts 2022 valgt som beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, da forgængeren Cecilia Lonning-Skovgaard var trådt tilbage efter en turbulent periode med kritik af hendes ledelsesstil. Frem til borgmesterudnævnelsen var Lütken formand for Venstres gruppe på Københavns Rådhus og tillige Venstres folketingskandidat i Vesterbro-kredsen, Københavns Storkreds.

Jens-Kristian Lütken blev næstformand i Europabevægelsen i 2017, før han den 1. oktober 2022 afløste erhvervslederen Stine Bosse som landsformand.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig